Indigo workshop

DKK 450,00

Indigo workshop hvor Københavns Plantefarveri vil føre os igennem arbejdet med at farve og lave te med friskplukkede, økologiske indigoblade dyrket på Seerupgaard.

Ikke på lager

Beskrivelse

Seerupgaard og Københavns Plantefarveri inviterer til workshop med fokus på indigoplanten Persicaria Tinctoria.

Seerupgaard danner rammen om en dag i den blå farves tegn, hvor vi sammen vil undersøge lokalt og økologisk dyrkede planter fra Seerupgaard, som kan anvendes til både blåfarvning med forskellige metoder, samt te. Den blå farve er historisk blevet brugt af lokale til folkedragterne på Amager. De såkaldte Amagerdragter. Bl.a. til den særlige, store blå “floshat” af uld.

Undervejs i workshoppen vil der blive serveret lidt forfriskninger fra Seerupgaard.

Workshoppen vil indeholde:

  • Farvning med friske indigoblade på flere måder – vi vil høste og farve med den blå farve fra planten i frisk tilstand.
  • Te blanding – vi bruger blade fra indigoplanten til at lave en teblanding med, som alle deltagere får med hjem.

Tid og sted:

Torsdag d.15. september 2022 kl.15-18.

Seerupgaard , Fælledvej 120, 2791 Dragør.

Note: Bestil billetten her i webbutikken, og vælg “lokal afhentning” som leveringsform. I får bekræftelse på mail, når I køber billetten.