Høst en buket blomster og nyd marken – 2021

DKK 200,00

Høst en flot buket blomster fra Seerupgaards marker og højbede.  

Hvordan? 

Kig forbi på marken på Seerupgaard en torsdag mellem kl.14-18. Høst selv på marken er åbent fra uge 23-47. Læs mere under “hvornår”. Vi er på marken hver torsdag kl.14-18, og der er samtidig åbent i gårdbutikken og gårdcaféen. Vi guider til, hvor på markerne de forskellige blomster og urter kan findes, og så skal I ellers bare ud og nyde marken og plukke de blomster, I synes, der er skønnest til jeres buket.

Udbuddet af blomster varierer efter sæsonen. Følg evt. med på instagram og facebook, hvor vi løbende deler fotos og video fra marken. Vi dyrker et væld af forskellige sorter og typer, så der både er gode sager for bierne og andre nyttedyr på marken gennem sæsonen, men så sandelig også fordi vi bliver glade i låget af alle de smukke farver og former på marken.

 

Hvornår? 

Buketten kan høstes på en valgfri torsdag mellem uge 23-47. Der er åbent fra kl.14-18. Bemærk at der er flest forskellige slags blomster at vælge i mellem i juli, august og start september, så vi anbefaler at I kigger forbi en torsdag eftermiddag i den periode, så I får oplevet marken og blomsterne når de er i fuldt flor. I slutningen af sæsonen, i oktober/ november kan der nogle år forekomme frost og stormvejr, der kan ødelægge blomsterne. Så kom gerne forbi senest i slutningen af september. Gavekortet gælder til sæson 2021. 

 

Hvorfor? 

Fordi det er en skøn oplevelse at gå en tur og nyde marken, plukke de flotteste blomster, man kan finde og tage markens farver med hjem i form af en smuk buket. 

 

Ikke på lager