Beskrivelse
Kom med til en anderledes aften i markerne på Seerupgaard, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, krydderurter og blomster. Sommelier Kristina Muusmann fra Sæsonmelier har udvalgt 4 forskellige spændende vine til sæsonens råvarer og aftenens servering. I markerne skal vi sammen smage på vin og råvarer. Seerupgaards landkøkken byder på en salat, samt kaffe & kage undervejs i vinsmagningen.
Ved ankomst får du et glas mousserende vin i hånden. Derfra går vi i marken, og her vil Seerupgaard fortælle om sæsonens råvarer, som vi smager på undervejs på turen rundt i marken. Sæsonmelier vil give gode råd til, hvordan man kan lave den gode sammensætning af råvarer og vine.
Aftenens anden vin smages sammen med en salat, som Seerupgaards kok tilbereder af sæsonens friskhøstede grønt og urter. Tredje glas tager vi uden for hvis vejret tillader det. Ellers går vi i drivhuset. Og det fjerde glas sætter sommelieren til dagens kage.
Til arrangementet hører også kaffe og te.
Efter vin- og råvaresmagningen vil der være mulighed for at købe vin og grøntsager med hjem til gode priser.
Tid: Vi starter kl. 16.45 og slutter ca. kl.20.00.
Mødested: I gårdbutikken på Seerupgaard, Fælledvej 120, 2791 Dragør.
Vi glæder os til en smagfuld aften i marken med jer!
Neel & Kristina
(p.s. Der indgår stående og gående udendørs smagning. Hvis det skulle blive megen regn, så afholdes hele arrangementet inden for i Seerupgaards gårdbutik og i drivhuset, og I vil få råvarer, vine og mad serveret i tørvejr, med udsigt til marken).