#12: 10 æg om ugen i december 2022

DKK 210,00

I december 2022 kan du hente en bakke med 10 stk af Seerupgaards økologiske æg hver uge. 

Hver torsdag i december pakker vi æg, og lægger i Økoskabet på Seerupgaard. Du kan derefter hente din bakke med æg, når det passer dig. Du modtager sms og mail, nær æggene er klar til afhentning i Økoskabet. I sms’en og mailen står den kode, der skal tastes på Økoskabet, for at åbne døren til Økoskabet og skuffen med dine æg. Økoskabet står på parkeringspladsen ud til Fælledvej. 

Ugens æg står klar hver torsdag senest kl.12.

Der kan hentes varer i Økoskabet alle døgnets timer. Så er du forhindret i at hente om torsdagen, så kan de hentes fredag.

Pris: 42kr/bakke med ti økologiske æg i blandede størrelser fra hønsene på Seerupgaard . Min. samlet vægt pr. bakke: 600g æg. Prisen for en måneds æg er sat ud fra, hvor mange torsdage måneden har, og dermed hvor mange bakker med æg, vi pakker til dig den måned.

Info om fugleinfluenza:

Hønsene indgår aktivt i den cirkulære produktion på vores lille gartneri. De får grøntsager, der bliver tilovers i gartneriet, og de har adgang til arealer med kløvergræs, lucerne og urter på marken. De grønne sager som en del af hønsenes daglige menu giver en flot farve til æggeblommen. 

Bemærk dog at hønsene midlertidigt, fra 23. november 2022, ikke kommer ud på marken, da der er kommet krav fra Fødevarestyrelsen om, at alle fjerkræ skal holdes under tag pga. den store forekomst af fugleinfluenza i vilde fugle i Europa og i Danmark. Normalt kalder vi æggene for græsæg, fordi hønsene har adgang til kløvergræsarealer, som det mobile hønsehus bliver flyttet rundt på løbende gennem året. Med den nuværende situation kan de ikke selv gå ud og spise grønt på marken. De får hø og der bliver høstet ekstra af grønkål og palmekål på marken, som de får ind i hønsehuset og på terrasserne på hver side af hønsehuset, så de stadig får grønt hver dag, og kan underholde sig med det, i denne periode, hvor de ikke må gå ude under åben himmel.

Kategori: