Se kurv “Æg-aktie – 1 bakke med 10 græsæg – Fra Høns på græs” er blevet tilføjet til din kurv.

Æg-aktie – 75 uger med 10 æg/uge fra Høns på græs

DKK 3.000,00

Hvad er udbyttet af æg-aktien? 

10 græsæg om ugen i 75 uger.  Ekstra udbytte til denne æg-aktie:  4 billetter til “Hønsefest på marken” og 3 suppehøner.

Ved at købe en æg-aktie støtter I opstarten af et økologisk hønsehold i mobilt hus. (Læs flere detaljer om græsæg på Seerupgaard længere nede). 

Hvordan? 

Afhent en bakke med 10 æg hver uge på Seerupgaard. Angiv i bemærkningsfeltet hvilken ugedag I vil hente jeres æg. (Kan justeres senere). I kan derefter hente en bakke æg hver uge i 37 uger. Passer det bedre og er der æg nok, kan man også tage dobbelt hver anden uge, eller hvad vi aftaler.

Hvornår? 

Vi arbejder på at få hønnikerne til gården til sommeren 2020. Dvs. så forventer vi, at de er i gang med at lægge æg omkring slut juli eller starten af august. I får besked pr. mail i god tid inden æglægningen starter. Hvis I lige er på ferie, når æggene begynder at ramme rederne, så aftaler vi nærmere.

Ekstra, der følger med denne æg-aktie:

2 billetter til Hønsefest på marken – Når vi ved besked om, hvornår hønnikerne ankommer til gården, sender vi en række weekenddatoer ud til jer. Tilmeld jer til en af datoerne for hønsefejring og “take away” eftermiddagskaffe & kage på marken. Ta’ evt. et tæppe med at sidde på i kløvergræsset, Afhent kaffe, te eller saft og Seerupgaard hjemmebag i take away udleveringen. Find et dejligt spot for jer selv på marken (Der er god plads :-)). Gå en tur og nyd synet af hønsene og blomsterne på marken. 

Hvorfor? 

Når I spiser æg fra høns i mobile hønsehuse, spiser I ikke bare økoæg. Hønsene bliver løbende flyttet til friske grønne græsgange og her på Seerupgaard er vi i gang med at anlægge marken, så hønsene i løbet af sæsonen kommer til at rende mellem solsikker, cikorie, kløver, ærter, masser af urter og græsser, grønkålsstokke og så er der jo alle insekterne. Fri adgang til naturlig og grøn føde året rundt giver sunde høns og gode æg. Vi kalder dem græsæg. Og hønsene? Nogle kalder dem Campinghøns – Vi kalder dem lykkelige høns. Når du støtter ved at købe en æg-aktie, hjælper du Seerupgaard med opstarten af det mobile hønsehus.

Vi håber at I ude ved spisebordene vil købe en aktie, hvor udbyttet er lækre græsæg fra glade høns.