Æg-aktie – 1 bakke med 10 græsæg – Fra Høns på græs

DKK 42,00

Hvad er udbyttet af æg-aktien? 

En bakke med 10 græsæg fra urtehønsene.

 

Ved at købe en æg-aktie støtter I opstarten af et økologisk hønsehold i mobilt hus. (Læs flere detaljer om græsæg på Seerupgaard længere nede). 

 

Hvordan? 

Hent en bakke med 10 æg på Seerupgaard inden for de næste 2 år. I vil modtage en mail, når hønnikkerne er ankommet til gården og er begyndt at lægge æg. Derefter kan I vælge en dag inden for de næste 2 år ( dog tidligst når hønsene er kommet i gang med æglægningen), skrive en sms til tlf. 28867435, senest dagen inden I vil hente jeres æg, så vil I modtage en sms retur med en kode til afhentningssystemet Økoskabet på Seerupgaard, hvor I kan hente jeres bakke med æg, på det tidspunkt af dagen, der passer jer, i løbet af den ønskede afhentningsdag. 

 

Hvornår? 

Vi arbejder på at få hønnikerne til gården til sommeren 2020. Dvs. så forventer vi at de er i gang med at lægge æg omkring slut juli eller starten af august. I får besked pr. mail når hønnikerne er begyndt at lægge æg. I mailen vil der også være info om, hvordan I kan afhente æggene. Som udgangspunkt kan I, når hønnikkerne er gået i gang med at lægge æg, afhente jeres bakke med æg, den dag, der passer jer, inden for de næste to år. I skriver en sms til tlf. 28867435 senest dagen inden I vil afhente æggene, så lægger vi dem klar til afhentning på dagen. Det kan forekomme, at der vil være udsolgt, på den først ønskede dag, men så foreslår vi andre dage, I kan hente jeres æg. 

 

Hvorfor? 

Når I spiser æg fra høns i mobile hønsehuse, spiser I ikke bare økoæg. Hønsene bliver løbende flyttet til friske grønne græsgange og her på Seerupgaard er vi i gang med at anlægge marken, så hønsene i løbet af sæsonen kommer til at rende mellem solsikker, cikorie, kløver, ærter, masser af urter og græsser, grønkålsstokke og så er der jo alle insekterne. Fri adgang til naturlig og grøn føde året rundt giver sunde høns og gode æg. Vi kalder dem græsæg. Og hønsene? Nogle kalder dem Campinghøns – Vi kalder dem lykkelige høns. Når du støtter ved at købe en æg-aktie, hjælper du Seerupgaard med opstarten af det mobilt hønsehus.

Vi håber at I ude ved spisebordene vil købe en aktie, hvor udbyttet er super lækre økologiske græsæg.